moderne og enkel plussize brudekjole

BRUDEKJOLE FOR FORMER (PLUSSIZE)

Det kan være svært for de fleste at finde den rette brudekjole. Hvis man samtidig søger en brudekjole for former, er udvalget de fleste steder endnu mindre, så hvad er der egentlig af muligheder, når man er plus size-brud?
Uanset hvilken form du har, er det helt bestemt muligt at finde drømmebrudekjolen. Læs med her og bliv både inspireret og overbevist.

HVOR KAN JEG FINDE BRUDEKJOER FOR FORMER?

Når du skal giftes, skal du føle dig godt tilpas i din kjole, uanset hvilken størrelse du har. Hos os sætter vi en ære i at få det bedste frem i hver enkelt brud. Derfor betyder det heller ikke alverden, hvilken størrelse du normalt køber dit tøj i. Hos os bliver brudekjolen skræddersyet personligt til dig. Derfor skal du heller ikke efterfølgende ud og have rettet den til.

Det vigtigste for os er, at du får den kjole, du drømmer om, men i og med at vi netop syr kjolerne i atelieret selv, er det svært for os at have alle størrelser hængende. De kjoler, vi har i atelieret, er blot prøvekjoler. Det vil sige, at når du vælger eksempelvis en kollektionskjole, er det ikke kjolen, som du har prøvet på, som du får med hjem. Når du bestiller en brudekjole, bliver der syet en ny fra bunden efter dine mål.

Hos Buch Couture har vi i atelieret i Vestergade et udvalg af skræddersyede brudekjoler i omkring størrelse 46.

Med det sagt så har det dog været vigtigt for os at prioritere, at brude med former har mulighed for at prøve brudekjoler hos os. Vi har derfor syet et udvalg fra kollektionen op i omkring størrelse 46. Vi har udvalgt de kjoler, som vi mener, er de allermest klædelige for brude med former. Ud fra disse udvalgte kjoler vil det være muligt at danne sig et overblik over, hvilken silhuet der klæder netop dig bedst.

plussize brudekjole med lange ærmer og dyb ryg

HVORDAN ER PROCESSEN OMKRING AT SKABE EN PLUS SIZE BRUDEKJOLE?

Forløbet omkring at få skabt en brudekjole hos os er præcis det samme, uanset hvilken størrelse du har som brud.

Vi starter med sammen at finde frem til det rette design på kjolen. Vi tager udgangspunkt i din personlighed samt dine drømme og ønsker. Derudover er der så mulighed for, at du kan prøve lidt forskellige kjoler. På den måde kan vi spore os helt ind på, hvad der er det rette for dig.

Når kjolen er designet, tager vi de mål, der er nødvendige for, at vi kan sy netop din brudekjole. Hvilke mål, der skal tages, afhænger af designet på kjolen. Herefter sættes der gang i produktionen. Vi sætter en dato i kalenderen, hvor du kommer til første fitting. Afhængig af designet på kjolen, vil kjolen her enten være i det rigtige endelige materiale eller i bomuldsstof, som vi kalder for staut.
Flere fittings følger herefter, hvor kjolen er syet i det valgte materiale. Det ender ud i din personlige brudekjole, som kan afhentes, og som nu er klar til vielsen.

BRUD MED FORMER – HVILKE OVERVEJELSER SKAL JEG GØRE MIG?

Når du skal finde den helt rigtige brudekjole, er det vigtigt at mærke efter. Vær bevidst om og accepter, hvilke behov du har, og hvordan din krop ser ud.
Gør dig nogle tanker omkring, hvad du godt kan lide at have på til hverdag. Er du oftest meget pyntet og spraglet i dit tøjvalg, eller er du mere minimalistisk anlagt. Det kan være en god idé, at din brudekjole også afspejler dette, for at du føler dig godt tilpas.

”En brudekjole skal ikke bare se fantastisk ud – den skal føles som en drøm”

Det er også vigtigt, at du på forhånd gør dig realistiske tanker omkring et eventuelt vægttab. Er det noget du ønsker? Kan det lade sig gøre? Er det overhovedet nødvendigt? Husk på, at det er dig, som din kommende ægtemand vil giftes med, og har vægt så overhovedet nogen betydning?
I vores blogindlæg omkring vægttab kan du blive klogere på området. Der kan umiddelbart sagtens tages forbehold for vægttab, men det er godt, hvis du på forhånd har gjort dig lidt tanker omkring emnet.

HAR DU BEHOV FOR AT HAVE BH PÅ?

Et af de første spørgsmål, vores brude bliver mødt med, omhandler ofte, hvordan deres bryster sidder. Vi er hver især forskellige, og selvom du er en brud med former, kan det sagtens være, at dine bryster sidder godt uden en BH.
Det er en overvejelse, som det vil være godt at have gjort sig inden en brudekjolekonsultation.
Designet på kjolen vil selvsagt afhænge deraf. Der findes mange alternativer til at holde brysterne på plads i dag. Hos Buch Couture forhandler vi eksempelvis en BH fra Simone Pérèle, der er designet, således at kjolen eksempelvis godt kan have en dyb ryg. Denne BH hjælper godt på vej, for hvis dine bryster reelt har behov for støtte, er det selvfølgelig noget, vi skal tage hensyn til.

plussize brudekjole med brede stropper
plussize brudekjole med blonder og v hals

I vores kollektion har vi flere kjoler, hvor der er mulighed for at have BH på, uden at det ødelægger looket. Vores 2022-kollektionskjole Susan er designet, så både ryggen og stropperne vil skjule, hvis man har en BH under. Den er samtidig flatterende for en plus size-brud med både V-udskæringen foran og skørtet med vidde forneden.
Brudekjolen er inspireret af kjolen fra et Buch Couture-samarbejde med instagrammer Susan Milo, som herunder ses i sin smukke brudekjole.  

Brudekjole med blonder i A form

Foto af: Capturing Moments

PLUS SIZE BRUDEKJOLE MED ÆRMER

Brudekjoler med ærmer er noget mange ønsker. Det er ganske forståeligt, da ærmer kan være med til at skabe fin harmoni i brudelooket. Vi møder flere brude, som har lidt en aversion mod overarme. Her er ærmer ideelle til at skjule det, man måske er knap så glad for ved sig selv. Det handler jo igen om, at man skal føle sig som den bedste udgave af sig selv i sin brudekjole.

Man kan sagtens have en brudekjole med ærmer på til et sommerbryllup.

Normalt vil mange nok tænke, at ærmer er noget, man skal have på sin brudekjole, hvis man skal giftes i løbet af de lidt koldere måneder. Man kan dog sagtens også have både lange og korte ærmer til et sommerbryllup. Hos Buch Couture skaber vi primært kjoler i silke og viskose, som er materialer, huden kan ånde i. Derfor er det ikke et problem med ærmer om sommeren. Et godt råd til en meget varm sommerdag vil dog være at alliere sig med en brudepige, som kan sørge for, at du får drukket rigeligt med vand gennem dagen – det gælder nu også som et generelt råd.

I vores 2022-kollektion findes flere brudekjoler med lange ærmer. Eksempelvis er kjolerne Bjørg og Astrid begge med lange ærmer, men på hver deres måde. Fælles for dem er, at det er minimalistiske og enkle brudekjoler, hvor brudens personlighed virkelig har mulighed for at skinne igennem.
Begge disse kjoler klæder virkelig en brud med former.

Der er ved kjolerne mulighed for personlige ændringer i designet, hvis man ønsker dette. Det kan eksempelvis være, hvis man kunne tænke sig en mere lukket ryg på Astrid-kjolen, eller hvis man kunne tænke sig Bjørg-kjolen i en længere udgave med slæb.

plussize brudekjole med lange ærmer og dyb ryg
plussize brudekjole med lange ærmer i silke satin
moderne plussize brudekjole med ærmer og slæb
plussize brudekjole med lange ærmer i silke satin

HVAD ER DEN MEST FLATTERENDE SILHUET TIL EN PLUS SIZE BRUDEKJOLE?

Vi har været lidt omkring, hvad der er mest flatterende for en brud med former. Eksempelvis er både ærmer og et stort skørt med vidde noget, man nemt kan lege med tanken om. Herunder finder du yderligere inspiration til, hvad der ellers er yderst klædeligt for en plus size-brud.

plussize blonde brudekjole med corsage

CORSAGEKJOLE I SMAL SILHUET

Den smalle silhuet er en af de tendenser, vi ser inden for brudemoden i øjeblikket, og sammensat med en corsageoverdel er vores 2022-kollektionskjole Maguritte essensen af dette. Det er en kjole, som vil være meget smuk på de fleste plus size-brude.
I en corsagekjole kan brude med lidt mere fyldig overkrop opnå en smuk silhuet uden for meget besvær. Corsagen er konstrueret, så den er behagelig at have på, og når den er skræddersyet, bør du ikke være bange for, at den falder ned.

Som plus size-brud er der intet til hinder for, at du kan tage de nyeste bryllupstendenser til dig. Overblikket over 2022-trends i brudemoden kan du få ved at læse videre i vores blogindlæg om dette.

BRUDEKJOLE MED BLONDER

Blonder vil alle dage være et hit inden for brudekjoler. De skaber magi og tilfører et ekstra lag af elegance. Er du en brud med former, kan blonder samtidig hjælpe med at skabe en mere ensartet og glat silhuet. På den måde forstået, at de går ind og slører overfladen på stoffet. Blonder hjælper med at fjerne fokus, hvis der er noget som buler ud, hvor man ikke ønsker, at det skal.

Enkel plussize brudekjole med dyb v hals i silke satin

BRUDEKJOLE MED V-HALS OG SLÆB

Detaljer som eksempelvis en dyb hals og et slæb kan skabe illusioner og hjælpe til at forlænge kroppen. En dyb V-udskæring kan synligt forlænge halsen, hvilket kan være meget flatterende. Et slæb kan gå ind og skabe højde og dermed forlænge hele kroppen. Det at skabe illusioner er noget, vi som designere arbejder aktivt med. Det handler om at bruge linjer og skæringer til at få den smukkeste silhuet frem i enhver.

Som brud bør du dog aldrig føle dig begrænset til ovenstående silhuetter, da alle kroppe jo netop er forskellige. Selv om du har former, kan det derfor sagtens være, at ovenstående ikke passer til dig og din stil. Hold dig derfor ikke tilbage med at prøve andre silhuetter og kjoletyper.

Hvis du er interesseret i at læse mere om de forskellige kropstypers kendetegn, og hvad der klæder de forskellige figurer, er der mere information at finde i blogindlægget om netop dette emne.

moderne og enkel plussize brudekjole i forskellige størrelser

SKAB FOKUS PÅ DINE BEDSTE KARAKTERTRÆK

Sørg for, at du med din brudekjole har fokus på dine bedste karaktertræk. Den helt rigtige brudekjole fremhæver det, du bedst kan lide, og sørger for, at fokus bliver fjernet fra det, du mindre godt kan lide.

Det kan være en idé at fokusere på at vise dine feminine træk. Noget af det allermest sexede og feminine ved en kvinde kan faktisk være håndled og kraveben. Hvis man eksempelvis har en brudekjole med lange ærmer, vil man oftest syne slankere, hvis ærmet stopper lige inden knoen yderst på håndleddet.
Det er små detaljer som dette, hvor det virkelig kan svare sig at få sin brudekjole skræddersyet. Vi kan dykke ned og lege med snit og detaljer. Ofte kan ændringer på bare få millimeter have afgørende betydning for det overordnede brudelook.

Hos Buch Couture kan vi med sikkerhed finde frem til et brudekjoledesign, som vil få dig til at føle dig som den smukkeste brud. Det er absolut ikke umuligt for en brud med former at finde den helt rigtige brudekjole, som med sikkerhed vil tage pusten fra din forlovede under jeres første møde på bryllupsdagen.

Vi håber, at du har fået mod på at komme forbi vores atelier til en uforpligtende snak om, hvordan din drømmekjole skal se ud. Sammen kan vi skabe en kjole, der passer både til din personlighed og til dine former.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.​

Har du lyst til at prøve  brudekjoler?

 

Book en tid og prøv vores eksklusive brudekjoler. 

Finder du ikke den helt rigtige, så designer vi en specielt til dig. 

 

Book tid til din brudekonsultation nu.