Bryllupsplanlægning

Bryllupsplanlægning – 12 måneder før brylluppet

Skal du giftes om et år? Først og fremmest stort tillykke! Det kan godt være, at du lige nu og her synes, der er lang tid til, men faktisk skal du påbegynde planlægningen allerede nu – jo før jo bedre! Jeg har samlet nogle ting, du skal være opmærksom på, når du begynder din bryllupsplanlægning. 

Bestem dato

Få allerede nu styr på, hvilken dato I vil giftes på. Når I har fastlagt denne er det en god idé at lave en aftale med præsten eller bestille tid ved rådhuset med det samme. 

Bestem jer for hvilket bryllup I ønsker jer

Der findes rigtig mange forskellige typer af bryllupper. Først og fremmest skal I klarlægge om I vil giftes i kirke eller på rådhus. Dernæst skal I finde ud hvilket “tema” jeres bryllup skal have. Skal det være et stort slotsbryllup, en havefest eller en stille intim ceremoni? Der er mange bud, men det er vigtigt, at I forholder jer til det allerede nu. 

Snak budget!

Det er aldrig det sjoveste at snakke om økonomi og budget. Men når det kommer til bryllupsplanlægning er det altafgørende. I bliver nødt til allerede nu at finde ud af hvad I har råd til, og hvor mange penge I vil “ofre” på jeres bryllup. Budgettet hænger meget sammen med, hvilken form for bryllup I ønsker jer, og I bliver derfor nødt til at forholde jer realistisk til jeres bryllupsdrømme. 

Husk at tænke jeres bryllupsrejse ind i budgettet!

Book lokation

Når I har fundet ud af, hvilket bryllup I skal have, skal I begynde at researche lokationer. Vær opmærksom på, at der visse steder godt være op til flere års venteliste, så ønsker du et helt særligt sted, skal du booke i rigtig god tid forinden.Ønsker I fx et slotsbryllup, kan det meget vel tænkes, at I skal bestille i meget god tid før. Det samme kan gælde for telt til havefest. Derfor er det vigtigt, at I begynder nu at finde ud af, hvor jeres bryllupsfest skal holdes og så booke lokationen. 

Begynd at overveje din brudekjole

Det er en god idé allerede nu at tænke over, hvordan du ønsker din brudekjole skal se ud. Skal du have den special designet og skræddersyet, er det en god idé allerede nu at booke et møde hos skrædderen.

Ønsker du inspiration til brudekjolen, kan du læse om Buch Coutures brude og deres rejse til deres drømmekjole. Læs om dem her