bryllupstraditoner om slør

Bryllupstraditioner

Danske bryllupper er fyldt med traditioner og overtro! Faktisk fylder vores bryllupstraditioner så meget til bryllupperne, at næsten alt hvad vi gør bygger herpå. Okay, det er måske lidt groft sagt, men næste gang du er til bryllup, så tænk over hvor mange ”spøjse” tiltag og traditioner der egentlig er. Herunder har jeg samlet et uddrag af nogle af de mest kendte.

Brudekjolen skal være hvid

Mange tror, at brudekjolen skal være hvid, fordi det symboliserer renhed og jomfrulighed. Men det er faktisk ikke sandt. I middelalderen troede man, at den røde farve holdt onde ånder væk,  og derfor skulle brudekjolen altså helst være rød på daværende tidspunkt. Var man meget velhavende, var det heller ikke unormalt at bære en gylden kjole. I 1800-tallet ændrede de farverige brudekjoler sig til sort. Det var praktisk, for det kunne ikke ses, når den blev beskidt, og så var det vigtigt, at det var en kjole, man efterfølgende kunne bruge til flere begivenheder. 

Den første hvide brudekjole skal faktisk findes i England i 1840. Her blev den engelske dronning Victoria gift med prins Albert. Til sit bryllup bar hun en prægtig hvid kjole, som uden videre nemt kunne blive beskidt – et tegn på velstand og rigdom. Victoria var i sin levetid meget populær blandt den europæiske overklasse, og kvindemoden var derfor ofte inspireret fra hende. Det gjaldt altså også brudekjolen. Efter Victorias bryllup blev det hos den europæiske adel populært at bære en hvid kjole til sit bryllup. Det var dog først i 1930´erne, at den hvide kjole blev en fast tradition hos den danske middelklasse.

Slør 

Det at bære slør er en gammel tradition, som stammer helt tilbage til middelalderen. Dengang var det dog de gifte kvinder der bar slør eller hue, mens de ugifte, og dermed også bruden, havde løst hængende hår. I stedet for slør bar bruden en form for brudekrone. Denne brudekrone kunne bl.a. bestå af enten blomster eller kulørte bånd. Først i 1700-tallet, hvor den franske mode dikterede i Europa, begyndte sløret at blive en fast del af bryllupsmoden, og vel og mærke kun hos adelen.
Første gang vi i Danmark hører om sløret er i 1814 hos det københavnske borgerskab, men det var først i slutningen af 1800-tallet, at brudesløret blev almindeligt udbredt.

En fast tradition i forbindelse med sløret er det, at gæsterne rev det itu efter brudevalsen. Denne handling skulle symbolisere, at kvindens uskyld hermed var forsvundet, og samtidig fik alle gæsterne noget af brudeparrets ”lykke” med hjem. I dag river man ikke længere sløret i stykker, men hos flere er det stadig en tradition at klippe i det.

Noget gammelt, noget nyt, noget lånt og noget blåt…

Dette er egentlig ikke en dansk tradition, men stammer faktisk fra England. Traditionen har alligevel fæstnet sig i vore danske bryllupstraditioner. ”Det gamle” repræsenterer kontinuitet og at man holdt fast på gamle dyder og traditioner hjemmefra. ”Det nye” skulle bringe optimisme og lykke til fremtiden. ”Noget lånt” skulle helst komme fra et velfungerende og lykkeligt ægteskab, da det symboliserede at andres lykke skulle viderebringes til det nye ægtepar, og ”noget blåt” skulle symbolisere troskab og renhed.

Jeg syer altid en lille Akvamarin sten i alle  mine brudekjoler. Så har du både noget blåt og nyt på dig til dit bryllup. Desuden siges det, at stenen bringer lykke, kærlighed og glæde.

Du kan læse mere om traditionen her

Du må ikke sy din egen brudekjole 

Hvis du har en drøm om at sy din egen brudekjole, ville jeg nok tænke mig om, hvis jeg var dig. Ej, spøg til side, men ifølge en gammel overtro, kan det bringe sorg og dårligdom, hvis bruden syer kjolen selv. Faktisk symboliserer hvert et sting hun selv syer det antal af tåre hun vil fælde i løbet af sit ægteskab. Dét er ikke ligefrem gode odds, så måske man bare skulle bestille sin brudekjole ude fra… Måske hos en brudebutik ved navn Buch Couture? 😉

Læs mere om vores brudekjoler her

Dansen over alle danse – brudevalsen! 

I Danmark er en fasttømret del af brylluppet brudevalsen. Det er en skøn tradition, men vidste du godt, at vi i Danmark er det eneste land i verden, der har et bestemt musikstykke og koreografi til bryllupper?

Melodien er skrevet af Niels W. Gade i 1854 til afslutning af balletten ”Et Folkesagn”. Selv var Gade ikke synderligt begejstret for melodien, og ville have fjernet den fra stykket. Det ville balletmester August Bournonville dog ikke høre tale om og insisterede på, at den skulle blive. Så den blev. Hvornår brudevalsen blev en fast tradition i de danske bryllupper vides ikke med sikkerhed, men man mener, at traditionen stammer fra ca. år 1900.

Ifølge traditionen skal brudevalsen danses på selve bryllupsdagen, altså inden midnat, da den er en form for overgangsritual for brudeparret, der går fra at være ugifte til gifte.

Har du lyst til at lære brudevalsen selv? Det kan du gøre her

Gommens strømper klippes 

Brudevalsen afsluttes ved, at gæsterne griber gommen, tager hans sko af og klipper i hans strømper. Denne tradition er faktisk meget gammel og skal symbolisere, at manden nu er en gift herre og derfor ikke længere ”skal gøre sine hoser grønne” hos andre. De grønne hoser (strømper) kommer af gammel skik, hvor den frier, som løb med pigen, fik tildelt en grøn hose (strømpe). I overført betydning betyder ”At gøre sine hoser grønne” altså at charmere det modsatte køn.

Hvem griber brudebuketten? 

Egentlig er det brudgommen, der skal købe brudebuketten. Denne tanke stammer fra 1700-tallet, hvor gommens brystbuket blev givet til bruden i kirken. I dag er det anderledes, for det er nok de færreste brude, der trods alt overlader bestillingen af brudebuketten til manden.

Ifølge traditionen skal bruden kaste sin brudebuket ud mod de kvindelige ugifte gæster i løbet af aftenen. Hvis man skal følge traditionen tro, skal denne handling faktisk ske lige efter brudevalsen. For brudevalsen var overgangsritualet for at gå fra at være frøken til frue, og derfor kastes buketten ud til de “nye” frøkner. Den kvinde der griber buketten er den næste til at blive gift. Det vil altså sige, at brudevalsen, gommens klippede strømper, brudens ødelagte slør og brudebuketten der kastes, er alle sammen ritualer, der symboliserer overgangen fra at være ugift til at være gift.

I dag er det forskelligt om man kaster med sin brudebuket – nogle gør det, andre ikke.

Ris til brylluppet 

Det er en gammel tradition, at gæsterne kaster ris på brudeparret. Riset symboliserede ønsket om frugtbarhed for brudeparret, men i dag handler det mere om ønsket for en god fremtid.

Før i tiden kastede man riset, når parret forlod bryllupsfesten, men i nyere tid har det været mere almindeligt at gøre det efter vielsen i kirken. Da fugle ikke kan tåle ukogte ris, er der også flere og flere, der er begyndt at kaste med rosenblade, tørrede lavendelblomster eller bionedbrydeligt konfetti i stedet for.

Bruden bæres over dørtærsklen 

Ifølge en gammel overtro repræsenterer dørtærsklen overgangen fra det gamle til det nye liv, og her lurer der en masse ondskab og onde ånder. Disse skal naturligvis ikke slæbes med ind i det nye liv, og derfor bliver bruden båret ind af gommen.

Bryllupskagen 

Da engelske sømænd i 1800-tallet sejlede til Østen for at hente krydderier, medbragte de en særlig kage til højtider, som deres koner på fastlandet havde lavet til dem.  På den måde spiste mændene på vandet og hustruerne på land det samme, selvom de ikke var fysisk sammen. Kagen blev derfor hurtigt symbol på troskab. Hurtigt spredte traditionen sig til fastlandet, og på grund af kagens symbolik begyndte man også at spise kagen til bryllupper. Man begyndte at bygge kagen op i højden, og samtidig også at udsmykke den. Traditionen blev så populær i England, at selv dronning Victoria fik denne ”troskabskage” på sin bryllupsdag. Traditionen spredte sig til det øvrige Europa, heriblandt Danmark, og vi har derfor siden 1800-tallet serveret bryllupskage for vores gæster her i landet.

Ifølge en dansk tradition skal brudeparret hjælpes ad med at skære kagen, da dette gør dem frugtbare. Og så er det desuden vigtigt, at du lader alle dine gæster få en bid af kagen, for hvis ikke alle smager, bringer det uheld for både brudeparret og gæsterne. 

Endnu en tradition forbundet med bryllupskagen er, at brudeparret gemmer det øverste lag til året efter, hvor parret har papirbryllup.

Strømpebånd 

Det er en gammel skik, at bruden bærer strømpebånd under brudekjolen. Ifølge traditionen skal gommen under bryllupsfesten tage strømpebåndet af med sine tænder, og derefter smide det ud til de mandlige gæster. Denne skik stammer tilbage til middelalderen, hvor det var almindeligt, at de mandlige gæster skulle forsøge at få fat på brudens strømpebånd i forbindelse med bryllupsnatten. I løbet af tiden fjernede man skikken fra brudesengen og overførte den til selve bryllupsfesten. Nu skulle gæsterne forsøge at få fat på strømpebåndet i løbet af selve festen, og var man den heldige vinder, skulle man stolt fremvise det ved fx at bære det på sin hat.

Disse traditioner er efterhånden forsvundet, men der er stadig mange brude der bærer strømpebånd på deres bryllupsdag.

Kobbermønt i skoen 

Ifølge den engelske remse “Something Old, Something New, Something Borrowed, Something Blue, A Sixpence in your Shoe” skal bruden have en sixpences (kobbermønt) i sin sko. Denne tradition er efterhånden glemt, og det skyldes nok, at man mange steder i verden, ikke har samme møntfod, som man havde engang. Traditionelt var det faren, der skulle lægge kobbermønten i brudens sko, lige inden de gik ind i kirken. Mønten skulle give brudeparret velstand i ægteskabet, og var mønten endda fra samme år, som bruden var født, bragte dette endnu mere held.

Siden 1874 samlede unge piger i Danmark enører sammen til køb af deres brudesko. Skikken lød, at brudeskoene kun måtte købes i kobbermønter, idet disse var lykkebringende. Desuden brugte man, ligesom i England, traditonen med at putte en kobbermønt i skoen. Traditionen var vedvarende helt frem til 1973, hvor enørerne forsvandt. 

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.​

Har du lyst til at prøve  brudekjoler?

 

Book en tid og prøv vores eksklusive brudekjoler. 

Finder du ikke den helt rigtige, så designer vi en specielt til dig. 

 

Book tid til din brudekonsultation nu.