Om buch couture

nina
GRUNDLÆGGER | SKRÆDDER | DRESSMAKER

Buch Couture blev grundlagt i 2016 af Nina Buch.

Et univers med plads til smukke kreationer og personlig vejledning var hermed skabt, og med store drømme for fremtiden kunne Nina i 2020 slå dørene op til atelieret i Vestergade i hjertet af Aarhus.

Med en passion og forkærlighed for eksklusive materialer samt en stolthed over håndværket er ønsket at kunne give de kvinder, som træder ind i Buch Couture-universet, en helt speciel oplevelse.

Nina er uddannet dameskrædder og har siden 2006 arbejdet indenfor modebranchen i flere dele af verden. Nu samler hun blot inspiration ude og sørger for, at vi kan tilbyde dig som brud de mest eksklusive og kvalitetsrige materialer.

Nina er inspireret af den moderne skandinaviske kvinde, men derudover har også historisk haute couture en helt særlig plads i Ninas hjerte.
Når Nina designer, ender det derfor også oftest ud i en god blanding af såvel ganske ekstravagante kreationer som helt simple og stærke kreationer.

enkel brudekjole

atelieret

Atelieret fik sin fornemme placering i Vestergade, Aarhus, i 2020.

Når du som brud træder ind her, er der plads til, at du kan være lige præcis den, du er. Du og dit følge kan trygt føle jer hjemme, og når du booker en brudekjolekonsultation, afsætter vi to timer, hvor der kun er fokus på dig.
Her er der tid til, at vi kan lytte til dine ønsker og finde frem til, hvordan din drømmekjole skal se ud.

Vi byder på et glas bobler eller en god kop kaffe, og vi har et væld af smukke brudekjoler i varierende størrelse, som du kan prøve på.
Det er vigtigt for os, at din brudekjole passer til dig og understreger din personlighed. Derfor har vi skabt et univers, hvor du kan få en helt personlig og speciel say-yes-to-the-dress-oplevelse.

Vi skaber alle kjolerne personligt til hver brud, og derfor er kjolerne i atelieret kun prøvekjoler. Når du enten har valgt din brudekjole fra vores kollektion eller har fået designet en couture-kjole, syer vi kjolen efter dine former og mål.
Dermed får du en helt personlig, moderne og eksklusiv brudekjole, som passer præcis til dig.

Vi glæder os til at byde dig og dit følge indenfor i vores univers.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.​

Har du lyst til at prøve brudekjoler? 

 

Book en tid og prøv vores eksklusive brudekjoler i atelieret i Aarhus.

 

En brudekjolekonsultation hos os er uden beregning og vi har altid kun en brud inde ad gangen.⁠


Vi har også altid cava på køl, så du skal blot finde en tid, der passer dig. 


Book din tid online nu.