Sidsel og Lasses Unikke brudekjole

”Hvordan er det at få syet en unik brudekjole?”


Det bliver vi rigtig ofte spurgt om. Skønne Sidsel blev i september 2018 gift med Lasse, og i månederne op til brylluppet, arbejdede jeg på Sidsels kjole.

Sidsels kjole var meget personlig, og hun tog udgangspunkt i moden, hendes personlige stil og skelede samtidig til sin mors brudekjole.
Sidsel er den ene halvdel af bloggen www.sidseloglasse.com og her beskrev hun, hvordan det var at få skræddersyet sin brudekjole.

Lige fra de indledende tanker om kjolen, drømmene og familiens traditioner:
http://sidseloglasse.com/2017/08/11/min-brudekjole/

Hun fortæller også om fittings af kjolen og de bekymringer, der helt naturligt kommer, når man er i gang med at få skræddersyet en helt unik kjole:
http://sidseloglasse.com/2018/02/20/min-brudekjole-1-og-2-fitting/

Og sidst men ikke mindst det endelige resultat lige inden brylluppet - samt bryllupsbillederne af dygtige Luna Worm.

http://sidseloglasse.com/2018/09/05/vores-bryllup-sidsels-brudekjole/http://sidseloglasse.com/2018/09/20/vores-bryllup.bryllupsbillederne/

Jeg elsker resultatet og bliver helt forelsket, når jeg ser Sidsel i hendes kjole på bryllupsdagen. Mange timer er lagt i detaljerne og vi fik brugt den smukke blonde både på kjolen, sløret og på strømpebåndet, så der var en rød tråd gennem looket.
Forleden var Sidsel forbi Buch Coutures design studie med kjolen, som har fået lov at hænge her. Vi fik en snak om, hvor meget det betød for Sidsel, at hendes kjole var helt speciel, at alle hendes drømme var blevet opfyldt, og at hun efter at have danset hele natten cyklede hen til deres hotel.
For mig som designer er det fantastisk at høre alle detaljerne fra festen og vide, at mit arbejde har gjort en forskel for bruden. At hun har følt sig godt tilpas hele dagen, fra hun går op ad kirkegulvet, under middagen, på dansegulvet og gerne også på en cykel på vej hjem fra festen. For mig er det det hele værd.

Book tid til din drømmekjole

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram