Billedet er lånt fra Instagram af Guldsmed To Form.
Billedet er lånt fra Instagram af Guldsmed To Form.

Valg af vielsesringe

Det vigtigste og allermest betydningsfulde smykke du og din partner kommer til at eje i jeres liv er jeres vielsesringe. Den står for kærlighed og troskab, og er symbolet på den evige kærlighed, I har for hinanden.
Når det kommer til vielsesringe, skal du føst og fremmest huske på, at det er en ring, der skal vare hele livet. Derfor er der mange vigtige overvejelser, I skal tage jer, når I køber vielsesringe, men bare rolig, det kan guldsmeden sagtens guide dig i. Er du dog lidt nysgerrig på at høre noget allerede nu, har jeg herunder sammenflettet en række råd til jeres valg af vielsesringe.

Vælg et slidstærkt materiale 

Du tænker måske, at det vigtigste er designet og den store sten. Men der må du tro om. For det I først og fremmest skal være opmærksom på, når I køber vielsesringe er materialet. Vielsesringen skal kunne holde hele livet, og derfor skal den kunne tåle en hel del. Derfor skal du undgå en sølvring, da sølv ikke kan holde til så meget, og overfladen hurtigt forsvinder. Vælg i stedet guld eller hvidguld da disse er særligt slidstærke, og vælg helst 14 eller 18 karats. 

Guld kan desuden let justeres, så har du et arvesmykke, du ønsker at få indkorporeret i din ring, eller decideret ønsker at få ændret i størrelse, er det let i guld. Måske en stump fra et arvesmykke kunne blive dit bidrag til “something old” til brylluppet? 

Har du lyst til at læse mere om traditionen, “Something old, something new, something borrowed & something blue”, kan du læse om den her 

Hvilken sten skal du vælge? 

Når det kommer til sten i vielsesringen, er diamanten den klassiske og traditionelle. Det er der flere grunde til. Ud over at diamanter er smukke og elegante, så bliver de aldrig slidte, og bliver dermed ved med at være smuk. Derudover kan diamanter tåle varme, hvilket gør, at man nemt kan justere størrelsen på stenen igennem livet – og det er jo ikke så tosset, er det vel?

Hvis du ikke er til den traditionelle hvide diamant, kan man sagtens få farvede diamanter. For eksempel er både grønne og blå diamanter populære, og i det hele taget er farvede ædelsten på en guldring både smukt og moderne.

Er du ikke til diamanter, kan du også sagtens vælge enten safir eller rubin. Det vigtigste er sådan set bare, at du vælger de hårde ædelsten, da de skal kunne holde gennem hele livet.

Vær yderligere opmærksom på hvor din sten bliver placeret på ringen. Hvis stenen er højt placeret, kan den være mindre praktisk, og kan i visse tilfælde sidde fast i ting.

Hvad trender lige nu? 

For 20 år siden blev man ikke forlovet eller fik forlovelsesringe. Den tendens har dog ændret sig, for i denne tid er det blevet meget moderne både at blive forlovet med det helt store frieri, og samtidig bære forlovelsesring. I England er trenden, at både manden og kvinden bærer forlovelsesringe, men i Danmark er det oftest kun kvinden.

Derfor har de fleste gifte kvinder i dag både forlovelsesring og en vielsesring. Men hvad er egentlig moderne inden for vielsesringe i disse tider? Den klassiske vielsesring, hvor ægteparret har ensartet ringe går aldrig af mode – den er kommet for at blive. Det er denne vielsesring, rigtig mange ægtepar vælger at få. Men på det seneste er det også begyndt at blive populært at få individuelle vielsesringe, hvor parrets ringe ikke nødvendigvis passer sammen.

Det er smalle og fine ringe, med rustikke overflader der præger trenden inden for vielsesringe, og det gælder både hos mænd og kvinder. Hvor man for 10 år siden skulle have tykke ringe, skal de i dag altså være smalle og tynde. Denne tendens er nu ganske smart, for ønsker du at sammensætte din vielsesring med andre ringe fra dit smykkeskrin, er det intet problem med de tynde ringe.

Indgravering 

Indgravering går aldrig af mode. Og heldigvis for det! For hvad er sødere, end en at få bryllupsdatoen og navnet på den person man elsker indgraveret i sit allermest dyrebare smykke? I dag er det sådan, at man kan få indgraveret lige det, man ønsker. Desuden kan man uden problem kopiere en håndskift, så du kan endda få indgraveringen helt personligt.

Er du blevet nysgerrig på at læse mere om vielsesringe, forlovelsesringe eller i det hele taget smykker? Så læs videre hos To Form. Du kan læse mere her

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.​

Har du lyst til at prøve  brudekjoler?

 

Book en tid og prøv vores eksklusive brudekjoler. 

Finder du ikke den helt rigtige, så designer vi en specielt til dig. 

 

Book tid til din brudekonsultation nu.