savannah-12

HVILKEN BRUDEKJOLE PASSER TIL DIN KROPSFORM? (GUIDE)

Når brudekjolen skal vælges, er der mange ting at tage højde for. En af disse er, hvilken kropsform du har. Brudekjolens fornemmeste opgave er nemlig at fremhæve og markere dine bedste karaktertræk. Derfor har vi samlet det, du skal vide om silhuetter, brudekjoler og kropsformer.
En guideline til at finde din helt rette brudekjole til din kropsform. Læs med og tag testen! Mon ikke du finder frem til, hvilken Buch Couture 2022-brudekjole, som vil passe perfekt til dig?

KROPSFORM (GUIDE)
blonde brudekjole med slip dress under

HVILKE TYPER BRUDEKJOLER FINDES DER?

Man kan inddele de forskellige typer af brudekjoler og dermed brudekjolesilhuetterne i nogle overordnede kategorier. Når du kommer til en brudekjolekonsultation, vil det være fint at prøve lidt forskellige silhuetter på, således at du kan mærke på egen krop, hvilken du bryder dig mest om. Det gør dog ikke noget, hvis det er noget, du allerede på forhånd har gjort dig lidt tanker om.

De overordnede brudekjolesilhuetter er fit and flare, smalle/tætsiddende, prinsessesnit, A-linje og empiresnit.

FIT AND FLARE

Fit and flare er en overordnet betegnelse for en brudekjolesilhuet, som sidder stramt ved taljen og på hofterne, hvorfra et skørt med mere volumen forneden breder sig ud. Det, der er afgørende for, om en brudekjole er en trompetform eller havfrueform, er, hvor langt oppe skørtet får sin volumen.

Denne type brudekjole passer rigtig godt til personer med kropsformerne kurvet, timeglas og dråben.

TROMPET

Den trompetformede silhuet begynder at brede sig ud lige under popoen. Der kan være tale om alt fra meget let volumen til ret stor volumen i skørtet. I Buch Couture 2022-brudekjolekollektionen er der ret mange brudekjoler i denne silhuet.
Denne silhuet er mere nedtonet end havfrue-snittet er. Det er dermed også en meget nedtonet og elegant silhuet, som viser kroppens former på en underspillet sexet måde.

simpel brudekjole med blonde top

Vores kollektionsbrudekjole Emily er et godt bud på en trompetformet brudekjole. Overdelen er helt stram, taljen er markeret med et bælte og skørtet i viskose falder tungt. Det smyger sig om hofterne og understreger lige netop popoen, hvorfra det får en let vidde og fortsætter ud i et slæb.

HAVFRUE

Havfrue-silhuetten hører også under kategorien fit and flare. Denne silhuet er dog stram helt ned til knæene og generelt bare lidt ekstra. Der, hvor den er stram, er den ekstra stram, og der, hvor der er volumen, er der ofte ekstra meget volumen.

brudekjole i havfrue snit

Med den rette kropsform er denne type brudekjole smuk i alle størrelser, og et eksempel på en brudekjole med havfruesnit er vores couture-brudekjole Roxanne. Denne kjole har en corsageunderdel til at stramme taljen og overkroppen helt ind, så kjolen virkelig følger kroppens former. Fra knæene og ned bruser kjolen ud i et stort skørt med slæb og flere lag tyl. Det må absolut siges at være en brudekjole, der er ekstra. Perfekt til nytårsbruden eller bruden, der ikke går på kompromis.

SMAL | TÆTSIDDENDE

En smal og tætsiddende brudekjole er god til flere kropsformer. Den kan være med til at give kroppen definition, idet den markerer kroppens naturlige former, men den giver også højde til kroppen.
Det er en brudekjolesilhuet, som sidder tæt hele vejen ned til taljen, hvorfra den går lige ned. Dermed er den også med til at give højde på kroppen.

Denne silhuet er således smuk, hvis man eksempelvis enten er en lidt bred eller en lidt lav brud.
simpel slip dress brudekjole
simpel slip dress brudekjole
De tætsiddende brudekjoler kan ofte også være ganske afslørende. De er sexede på en meget nutidig, simpel og minimalistisk måde. Et eksempel er 2022-kollektionsbrudekjolen Mathilde, som er en slip dress, der smyger sig om kroppen. Kjolen har smalle stropper og ender ud i et kort slæb, hvilket yderligere forlænger kroppen.

BALKJOLE | PRINSESSESNIT

Prinsessesnittet er helt klassisk og en meget eventyrlig silhuet. Det er ligesom navnet antyder en prinsesse værdig. Silhuetten fremkommer af en tætsiddende overdel, hvortil der er sat et stort skørt – altså sådan rigtig stort og måske endda også et underskørt.
Dette snit er smukt til de fleste, men især til bruden med oval kropsform eller stor barm samt den høje brud.
brudekjole i prinsesse snit med tylskørt og blondetop

Vores brudekjole Victoria med det royale navn er en rigtig balkjole. Den består af et kæmpe skørt med flere lag tyl og et to meter langt slæb. Tyllet rynker ud ved taljen, så denne bliver virkelig markeret. Taljen bliver derudover yderligere markeret med corsageoverdelen, som strammer godt ind. Ovenpå corsagedelen er der en raglanbluse i perlebroderet blonde, som virkelig understreger den klassiske silhuet.

A-LINJE

En A-linje-brudekjole er karakteriseret ved at være tætsiddende indtil taljen, hvorfra volumen breder sig ned over skørtet, så det ender ud med at ligne et A fra taljen og ned. Denne type skørt er knap så voluminøst og stort som skørtet på en balkjole. Dette skørt falder tungt og blødt omring hofterne, og brudekjoler med denne silhuet er ofte meget behagelige og nemme at have på.

En A-linje-brudekjole passer til alle kropstyper, og i vores 2022-kollektion er der lidt forskellige at vælge imellem.
A form blonde brudekjole

Et eksempel på en brudekjole i A-linje-silhuet er vores 2022-kollektionsbrudekjole Marlene. Brudekjolen er tætsiddende på overdelen med et lille flæseærme. Taljen er markeret med et bælte, og herfra falder A-linje-skørtet i perle- og pailletbroderet blonde tungt. En brudekjole kan sagtens være nem og behagelig samtidig med, at den er smuk og festlig.

EMPIRE

Empiresilhuetten er smal, og skæringen er flyttet op under brysterne i stedet for at være i taljen, hvor den typisk ses. Skæringen her under brystet skaber illusionen om, at underkroppen er lang.

Empiresnittet er smukt til småbrystede brude eller brude med oval kropsform.
simpel brudekjole med slids

På nogle brudekjoler i empiresnit er silhuetten under brystet løs, og det vil være den type, som passer bedst til brude med en oval kropsform. Vores 2022-kollektionskjole Ida sidder tæt ned over taljen og hofterne og er derfor meget afslørende hvad angår, hvordan kroppens former er.
Ida har en slids midt foran, hvilket bryder med den lange linje foran op til skæringen, men som samtidig også skaber illusionen om endnu mere længde til kroppen. Vidden forneden på skørtet harmonerer med den brede bådudskæring, og der bliver skabt dimension på bagsiden af brudekjolen gennem den store brede rygudskæring.

simpel silke brudekjole med dyb ryg

Dette var de mest overordnede typer af brudekjolesilhuetter. Man kan dykke ned i hver enkelt kategori og finde endnu flere underkategorier. Til enhver kropsform vil der være en type af brudekjole, der passer bedre til nogen end til andre, så nu handler det om, at vi finder frem til, hvilken kropsform du har.

Størstedelen af kjolerne ovenfor er en del af Buch Couture 2022-kollektionen. Er du interesseret i at blive klogere på brudekjoletendenser, så har vi givet vores bedste bud på de største tendenser i brudemoden anno 2022 i blogindlægget herom.

FIND DEN RETTE BRUDEKJOLE TIL DIN KROPSFORM

Når vi taler om at skulle finde den rette brudekjole til en kropsform, er det relevant først og fremmest at slå fast, hvad der gør en brudekjole til den rette.

HVORDAN VED MAN, HVORNÅR EN BRUDEKJOLE ER DEN RETTE?

En brudekjole har den rette silhuet, når der er balance mellem skuldrene, hofterne og taljen. Vores øjne søger denne balance, og vi vil som regel synes, at en kvindekrop er smuk, hvis linjerne i kroppen danner et X.
Der dannes et X, når skuldrene er lige så brede som hofterne, og taljen syner som det smalleste sted.

Herunder ses en illustration over, hvordan X’et skal dannes. De brede skuldre på brudekjolen Alba skaber kontrast ned mod taljen. Vidden i skørtet gør, at der bliver skabt balance og harmoni. Slidsen midt for og den dybe V-udskæring leder blikket mod taljen og giver illusionen om, at dette er det smalleste sted.

brudekjole til kropsform illustration

En person med timeglasfigur vil naturligt have disse linjer i kroppen, og her handler det således om ikke at bryde med dem. Hvis ikke du fra naturens side har denne kropsform, er der heldigvis meget, man kan gøre for at opnå symmetri. Med de rette skæringer og den rette silhuet kan man gøre underværker for en hvilken som helst kropstype.

Der skal skabes illusion om, at linjerne i kroppen danner et X.

Når din brudekjole bliver skræddersyet, er der rig mulighed for at dykke ned i de små detaljer, det kræver for at opnå den helt rigtige pasform til netop din kropsform. Kjolen kommer til at passe præcis til dig, og der bør være fokus på dine fortrin.

Herunder har vi listet kendetegn for de forskellige kropsformer, så du nemt kan danne dig et overblik. Til hver kropstype giver vi dig de bedste bud på brudekjoler, som passer til.
Måske du vil opleve, at du ligger på vippen mellem to forskellige kropstyper, da nogen af dem minder om hinanden. Så har du måske til gengæld så det flere muligheder for at finde den rette kjole.

Der findes mange forskellige betegnelser, som man kan bruge til at beskrive de forskellige kropsformer. Herunder vil vi komme ind på seks forskellige kropsformer.

Kropsformerne er timeglas, atletisk, dråben, kurvet, oval og cocktailglas.

Længere nede på denne side kan du tage en kropsform-test, hvor du kan finde frem til, hvilken kropsform du har. Derudover får du et eksempel på hvilken 2022-kollektionsbrudekjole fra Buch Couture, der vil passe perfekt til din kropsform.

Når du har fundet frem til din kropsform samt hvilken type brudekjole, som kan passe til dig, kan du blive endnu klogere på, hvordan du bedst griber processen – om at finde præcis din drømmebrudekjole – an.
Du finder de bedste råd til netop at finde drømmebrudekjolen i vores store guide, hvor du med sikkerhed vil blive inspireret!

TIMEGLAS

KENDETEGN

  • Skuldrene og hofterne er lige brede
  • Synlig markeret talje
  • Kroppen er symmetrisk

SÆT FOKUS PÅ

  • Symmetrien fra det gyldne X, som du naturligt har
  • Din smukke talje

Hvis du er en brud med timeglas-kropsform, besidder du naturligt symmetri i din krop. Dine hofter og skuldre er lige brede, og du har en synlig defineret talje. Du bør have for øje ikke at bryde denne symmetri og sørge for at fastholde markeringen af taljen.

Symmetrien og harmonien i kroppen bevares bedst, hvis silhuetten, du vælger til din brudekjole, er lige bred ved hofterne og ved skuldrene. Vælger du eksempelvis en bred udskæring, vil det være ideelt med et skørt med lidt volumen. Vælger du i stedet en meget smal og tætsiddende overdel, bør du vælge en underdel, der sidder stramt om hofterne og som omfavner din naturlige form.

blonde brudekjole med lange ærmer

Det kunne eksempelvis være ved at vælge vores 2022-kollektionskjole Sofie. Brudekjolen er tætsiddende fra overdelen og hele vejen ned til under popoen. Den understreger på fornemmeste vis dine naturlige former. Skæringen i taljen sørger for at markere denne, og de lange ærmer spiller fint sammen med det trompetformede skørt, som ved gulvet har både lidt volumen og et smukt slæb.

simpel brudekjole med blonde top
En anden mulighed for bruden med timeglasfigur er vores 2022-kollektionsbrudekjole Emily. Overdelen er en blondetop med V-udskæring, som leder blikket mod taljen, og som understreger, at taljen er det smalleste sted. Taljen er yderligere markeret med et bælte. Skørtet omfavner hofterne, falder tungt og passer sammen med den tætsiddende overdel. Skørtet afsluttes selvfølgelig med et slæb, der giver lidt ekstra længde til kroppen.
blonde brudekjole med lange ærmer
blonde brudekjole med lange ærmer
blonde brudekjole med lange ærmer
Ønsker du lidt mere volumen på skørtet af din brudekjole, er 2022-kollektionskjolen Maria et godt bud. Den har et A-linje-skørt, som sidder til i taljen, hvor der er en skæring. Overdelen er tætsiddende, og brudekjolen har lange ærmer og rund hals. For at skabe kontrast til det lidt bredere skørt er der tilføjet en lille flæse til ærmet. Flæsen gør, at harmonien i kroppen bliver bevaret.
ATLETISK

KENDETEGN

  • Smalle hofter
  • Ingen klart defineret talje
  • Lille barm
  • Meget lige op og ned

SÆT FOKUS PÅ

  • Din smukke ryg
  • At få skabt volumen ved hofterne og skuldrene for at skabe kontrast til din smalle talje

Hvis du er en brud med den atletiske kropsform, er din krop meget lige. Du føler dig måske sjældent feminin, idet din talje ikke er helt klart defineret. Med denne kropsform er det vigtigt at få skabt bredde på skuldrene og hofterne, således at taljen kommer til at syne smallere. Du bør også have fokus på netop at få markeret taljen eksempelvis med en skæring. Der er flere måder, hvorpå du med denne kropsform kan opnå symmetri.

simpel brudekjole med lange ærmer
simpel brudekjole med lange ærmer
simpel brudekjole med lange ærmer og dyb ryg

Med 2022-kollektionsbrudekjolen Thilde opnås symmetrien gennem den brede bådudskæring øverst foran. Den bliver matchet med skørtet, der har let volumen. Den dybe rygudskæring viser din smukke ryg samtidig med, at den fremhæver din talje og dine skuldre.
De brede lange ærmer er med til at skabe ekstra fylde nede omkring hofterne og bidrager generelt med dimension til looket.

simpel brudekjole med dyb ryg
simpel brudekjole med slids

2022-kollektionsbrudekjolen Ida skaber igen symmetri gennem den brede udskæring og det trompetformede skørt. Denne kjole har en slids midt for, hvilket gør den ideel til bruden, der er mere petit. Slidsen og skæringen midt foran er med til at give længde til kroppen. Det samme gælder slæbet, som falder blødt bagpå.
Denne kjole er i empire-snit, hvilket yderligere bidrager med længde til kroppen.
Din smukke ryg kommer i denne kjole virkelig til sin ret gennem den store og lidt anderledes rygudskæring.

blonde brudekjole i prinsesse snit med tylskørt

Victoria, som også er en 2022-brudekjole, vil også passe godt til bruden med atletisk kropsform. Denne kjole vil også være god til den høje brud. Kjolen har et stort skørt i prinsessesnit, som skaber vidde på hofterne og underdelen generelt. Overdelen er en corsage med en blondeoverdel, som går ind og skaber form, dimension og kontrast til underdelen. De korte ærmer gør, at der bliver skabt let vidde til overkroppen.

OVAL

KENDETEGN

  • Volumen på maven
  • Ingen klart defineret talje
  • Lange slanke ben

SÆT FOKUS PÅ

  • Din fine barm, kraveben og kavalergang
  • Dine smukke lange ben

Hvis du er en brud med en oval kropsform, sidder din volumen mest midt på maven, og din talje er derfor ikke tydeligt markeret. Du har måske lange slanke ben samt slanke kraveben og håndled. Det ideelle for dig vil være en corsagekjole eller en brudekjole med en dyb udskæring, som kan sætte fokus på dine kraveben og din kavalergang. Et skørt med volumen forneden vil også være godt for at få skabt illusionen om, at din talje er smallere end dine hofter.

blonde brudekjole i prinsesse snit med tylskørt

Med denne kropsform skal fokus være på at skabe illusionen om, at der er fylde på underkroppen. 2022-kollektionskjolen Victoria kan skabe netop denne illusion med det store tylskørt. Samtidig er overdelen på kjolen skabt med en corsage som udgangspunkt, hvilket er meget ideelt til den kropsform.
På kollektionskjolerne kan der laves personlige ændringer, og til denne kropsform kunne man lege med tanken om, at blondeblusen havde en bredere udskæring i stedet for den høje krave. Det ville skabe lidt ekstra vidde til overdelen og komplementere vidden i skørtet.

simpel brudekjole uden ærmer
simpel brudekjole uden ærmer med slids

En anden mulighed for en brudekjole, som passer til den ovale kropsform, er 2022-kollektionsbrudekjolen Alba. Den har en dyb udskæring midt foran, som fremviser kavalergangen. Skørtet har vidde forneden, som er det ideelle, og derudover har kjolen en slids midt for.
Slidsen har flere gode egenskaber i dette tilfælde. Først og fremmest viser den dine slanke ben frem. Derudover giver den skæring, der kommer i forbindelse med slidsen midt for illusionen om, at du er smallere ved taljen samt længde til kroppen.
Ryggen er på denne kjole helt dækket til, hvilket gør, at du kan have en BH på under kjolen.

blonde brudekjole i a form
blonde brudekjole i a form

Susan er også en 2022-kollektionsbrudekjole, som vil passe til dig med oval kropsform, og i denne er ryggen også så høj, at du kan have BH på under. Brudekjolen har en dyb og bred V-udskæring foran, hvilket viser dine kraveben og din kavalergang. Derudover sørger V-formen for at give illusionen om, at taljen er smallere end den er.
Hvis stropperne placeres bredt, komplimenterer dette skørtet, som har godt med volumen forneden. Taljen på denne kjole har ingen defineret skæring, da arbejdet med blonden får det til at ligne, at brudekjolen er støbt ud i et. Dette er godt for den ovale kropsform, da der er plads til at have fokus på den overordnede silhuet.

DRÅBEN

KENDETEGN

  • Smallere skuldre end hofter
  • Taljen er defineret
  • Fyldig popo
  • Kan både have en stor barm eller en lille barm

SÆT FOKUS PÅ

  • Dine smukke skuldre og kraveben
  • Kontrasten mellem din talje og din popo

Hvis du er en brud med kropsformen dråben, er du udstyret med fyldige hofter og en meget smal talje. Her er det vigtigt at have fokus på at få skabt bredde på skuldrene. Det vil også være godt at få markeret taljen, da det virkelig er her dit fortrin er. Hvis du er en brud med denne kropsform, bør du ikke holde dig tilbage med at vise din popo frem.

simpel brudekjole med lange ærmer
simpel brudekjole med lange ærmer
simpel brudekjole med lange ærmer

2022-kollektionskjolen Astrid gør netop disse ting. Det lille pufærme og den brede udskæring giver bredde over skuldrene, og taljen er markeret med en skæring. Den dybe V-udskæring på ryggen er også med til at skabe illusionen om vidde på skuldrene samt trække blikket ned mod taljen, som med denne udskæring syner endnu smallere, end den er i forvejen.
Det trompetformede skørt på Astrid-kjolen går ind og omfavner hofterne og din popo, da det falder tungt og blødt.

simpel brudekjole med slids og uden ærmer

Den dråbeformede brud vil også se smuk ud i 2022-kollektionskjolen Alba. De meget brede stropper skaber vidde over skuldrene og viser din kavalergang og kraveben. Udskæringen trækker blikket ned mod taljen. Slidsen midt foran trækker også blikket mod taljen, men er også med til at bryde bredden på hofterne.
Skørtet på brudekjolen er i A-linje, hvilket er fint til denne kropsform. Her bliver den naturlige vidde, du har i hofterne, udnyttet. Det er nemlig unødvendigt at skabe yderligere volumen på hofterne, og en brudekjole i prinsessesnit vil derfor eksempelvis ikke nødvendigvis være specielt flatterende til denne brud.

simpel brudekjole med blonde top
simpel brudekjole med blonde top

2022-kollektionsbrudekjolen Henriette har samme skørt som Astrid-kjolen. Skørtet, som omfavner kroppen, sidder tæt om hofterne og i taljen. Herfra bruser overdelen ud og får skabt vidde til overkroppen. Rynkeeffekten i taljen understreger og fremhæver taljen som det smalleste sted. Den brede bådudskæring og den dybe V-udskæring bagpå understreger dette yderligere. Den perlebroderede blonde på overdelen falder tungt og skaber et blødt organisk udtryk.

KURVET

KENDETEGN

  • Fyldig barm, mave og popo
  • En anelse smallere skuldre end hofter
  • Gode velskabte lår

SÆT FOKUS PÅ

  • Din fine kavalergang med en smuk V-udskæring
  • At få markeret din talje og understreget din popo

Hvis du er en brud med den kurvede kropsform, er du tæt på at have de rette linjer i kroppen. Du er mere fyldig end bruden med timeglasfigur, men der er harmoni i din krop. Det primære, der adskiller din kropsform fra timeglasfiguren, er dine skuldre, som er lidt smallere end dine hofter. Det er derfor vigtigt at tænke over at få skabt lidt vidde her. Derudover vil det være smukt til dig, hvis du sætter fokus på at markere din talje, dine hofter og din popo.

sexet blonde brudekjole
sexet brudekjole med blonde

Til denne kropsform vil 2022-kollektionsbrudekjolen Sigrid være meget flatterende. Brudekjolen har en skæring i taljen, som understreger der, hvor du er smallest. Skørtet er trompetformet, hvilket gør, at din popo virkelig bliver fremhævet og kommer til sin ret. Overdelen har dyb V-udskæring næsten helt ned til taljen både foran, i siden og bagpå. Dette får vist både kavalergang, kraveben og ryggen frem.

simpel brudekjole

En anden mulighed for en flatterende brudekjole til den kurvede brud er 2022-kollektionsbrudekjolen Maguritte. Med sin smalle silhuet får kroppen højde, og den nyfortolkede corsagekjole sørger for, at der bliver skabt harmoni mellem barm, talje og hofter. Kravebenene kommer også fint til deres ret i den stropløse kjole.

blonde brudekjole med lange ærmer
blonde brudekjole med lange ærmer

Til bruden med former vil et modigt, men samtidig også meget flatterende valg være 2022-kollektionsbrudekjolen Savannah. Den brede udskæring på overdelen vil skabe illusionen af bredde over skuldrene, og de lange ærmer på brudekjolen vil være med til at understrege denne vidde. Taljen er markeret med en lille blondedetalje, og silhuetten er forholdsvis tætsiddende, hvilket giver længde til brudelooket. Skørtet vil falde smukt over dine hofter, og blonden vil kamuflere eventuelle ujævnheder på kroppen.

COCKTAILGLAS

KENDETEGN

  • Svømmekrop
  • Brede skuldre
  • Smalle hofter

SÆT FOKUS PÅ

  • Dine lange ben og smukke ryg
  • At få skabt fylde omkring dine hofter

Hvis du er en brud med kropsformen cocktailglas kan det være, at du er svømmer. Din overkrop kan være meget muskuløs, og dine skuldre er markant bredere end din talje og dine hofter. Derfor handler det her om at få blødt udtrykket op og give illusionen af, at skuldrene er smallere end de reelt er.

brudekjole med flæse ærmer
blonde brudekjole i a form
brudekjole med flæse ærmer

Brudekjolen Marlene fra Buch Couture 2022-kollektionen kan netop det. Den runde hals og skæringen på de bløde feminine flæseærmer trækker skuldrene sammen. Din smalle talje bliver understreget med et lille bælte og din smukke – måske trænede – ryg bliver vist frem. Du får volumen på hofterne gennem det tunge skørt i A-linje.

blonde brudekjole i prinsesse snit med tylskørt
blonde brudekjole i prinsesse snit med tylskørt

Du kan også vælge en brudekjole med endnu mere volumen på underdelen. Det kunne eksempelvis være 2022-kollektionsbrudekjolen Victoria. Brudekjolen er flatterende på flere forskellige kropsforme, og det er nok også derfor, at silhuetten er en universel klassiker.
Det store tylskørt giver dig god volumen og fylde på underdelen, mens den høje hals og blusen i perlebroderet blonde skaber et ensartet og helstøbt udtryk i overdelen.
Gennem blonden kommer din smukke ryg til syne og bliver komplementeret af knaplukningen, som sætter fokus på netop ryggen.

simpel brudekjole med lange ærmer og dyb ryg

Brudekjolen Thilde fra 2022-kollektionen vil også komplementere bruden med denne kropsform. De lange ærmer med vidden forneden vil være med til at skabe illusionen om mere vidde ved hofterne. Skørtet på brudekjolen er derudover heller ikke helt tætsiddende, hvilket er godt til den kropstype. Ryggen bliver fremhævet gennem den dybe udskæring, og silhuetten skaber smukke længder i kroppen.

HVILKEN 2022-BRUDEKJOLE PASSER TIL DIN KROPSFORM? (TAG TESTEN)

Måske er du allerede blevet klogere på, hvilken kropsform du har, og hvordan din brudekjole bedst muligt kan komplementere dine former. Ellers har vi herunder sammensat en lille test, som kan hjælpe dig på vej til at finde ud af, om din kropsform er timeglas, atletisk, oval, dråben, kurvet eller cocktailglas. Vi matcher dit svar med den brudekjole fra vores 2022-kollektion, der umiddelbart passer perfekt til din kropsform. Tag testen og bliv inspireret til dit valg af brudekjole.

HVILKEN BRUDEKJOLE FANDT DU FREM TIL?

Book en brudekjolekonsultation og kom ned i atelieret og prøv både den kjole og mange andre brudekjoler. Alle brude passer ikke nødvendigvis præcis ind i en kropsform, og derfor afsætter vi to timer til, at vi kan spore os helt ind på, hvilken brudekjole, der er den rette for dig.

Husk også på, at der kan laves personlige ændringer i designet på vores 2022-kollektionsbrudekjoler, og dermed kan vi tilpasse din yndligs brudekjole til at passe til din kropsform. Det meste kan nemlig lade sig gøre, når brudekjolen skræddersyes, så hvis du falder for en brudekjole, som ikke umiddelbart passer til din kropsform, kan det nu alligevel godt være, at den passer til dig. Vi designer også gerne en couture-brudekjole specielt og personligt til dig.
Book en konsultation og lad os endelig finde ud af, hvordan din brudekjole skal se ud!

simpel brudekjole med slids og uden ærmer

PLUS SIZE-BRUDEKJOLE

Nu har du forhåbentlig fundet frem til, hvilken kropsform du har, og hvordan du bedst komplementerer denne. Disse grundlæggende guidelines gælder også, hvis du er en brud med lidt ekstra former.
Det kan i forvejen være svært at finde drømmebrudekjolen, og udvalget for plus size-brude er ofte ganske lille. Derfor har vi samlet den information og de gode råd, du har brug for, når du er plus size-brud, i et blogindlæg, som forhåbentlig kan inspirere. Vi er nemlig helt sikre på, at enhver brud kan finde den drømmebrudekjole, som hun fortjener!

BRYLLUPSPLANLÆGNING

Den rette brudekjole skal ikke blot passe til din kropsform. Den skal også passe til den, du er, og til det bryllup I planlægger.

Det kan være en god idé at tænke lidt over, hvilket tøj du kan lide at have på til daglig. Hvad føler du dig komfortabel i? Hvad føler du dig sexet i? Hvilke detaljer kan du rigtig godt lide?
Tænk også over, hvilken type bryllup I planlægger. Har du brug for en praktisk kjole? Har du lyst til at bære en overdådig kjole? Ønsker du en brudekjole, som kan transformeres?
Miks alt dette med de gode råd, du har fået i dette blogindlæg. Husk på, at du gerne må udfordre dig selv lidt og lege med looket. Når din brudekjole designes og skræddersys hos Buch Couture, er vi med dig hele vejen. Vi hjælper derfor gerne med at sammensætte det fulde brudelook. Uanset hvilken kropsform, du har, er der et bryllupslook, som passer perfekt til dig og til jeres bryllup.

Du finder endnu mere inspiration og endnu flere gode råd til både bryllupsplanlægningen og til at træffe det rigtige brudekjolevalg i vores bryllupsplanlægningsbog ”Brudens Dag”. Her er der på 196 sider samlet al den information, I som brudepar skal vide, når I skal planlægge et bryllup. Den guider jer fra forlovelsen og helt til brylluppet. I takt med at bryllupsdagen nærmer sig, kan I fylde bogen med egne noter, så den til sidst ender ud som et fint minde om jeres bryllupsdag.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.​

Har du lyst til at prøve  brudekjoler?

 

Book en tid og prøv vores eksklusive brudekjoler. 

Finder du ikke den helt rigtige, så designer vi en specielt til dig. 

 

Book tid til din brudekonsultation nu.